Oversigt

Seneste nyt

Lyngby lider ydmygende nederlag: Taber med tenniscifre

Randers sprudlede, da holdet søndag eftermiddag tog hul på nedrykningsspillet ved på eget græs at køre Lyngby over med hele 6-2.

De to hold lå på samme pointantal inden mødet, men det var på ingen måde til at se på græsset i Randers, hvor der var klasseforskel.

Lyngby-defensiven sejlede hele kampen igennem, og gang på gang straffede hjemmeholdet det med knivskarpe dybdeløb og kombinationer omkring gæsternes felt.

Med sejren får Randers en optimal start på nedrykningsspillet og er på 26 point, mens Lyngby med 23 point har fire point ned til Vejle under nedrykningsstregen.