Wood Wood genopstår: Købt af modekoncern

DK Company har købt aktiviteterne i det konkursramte selskab bag tøjmærket Wood Wood.

Tøjmærket Wood Wood vil fortsat eksistere, selv om selskabet bag det københavnske brand gik konkurs for 14 dage siden.

Børsen fortæller tirsdag, at tøjkoncernen DK Company har købt rettighederne ud af konkursboet.

Og Jens Poulsen, der er stifter og administrerende direktør for DK Company, bekræfter handlen.

- Wood Wood er et stærkt brand, og der er en rigtig god platform og historik at bygge videre på og gøre rentabel igen.

- Det er brandet og historien, vi køber. Så tror vi på, at vores bagvedliggende setup med indkøb, logistik, it, og økonomi kan sikre, at to plus to bliver til fem, siger Jens Poulsen til Børsen.

Wood Wood blev stiftet på Nørrebro i 2002 af Karl-Oskar Olsen, Magnus Carstensen og Brian Jensen.

quote Det har kostet Wood Wood dyrt at satse på egen retail

Jens Poulsen, der er stifter og administrerende direktør for DK Company

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Vil ikke videreføre butikkerne

Selskabet leverede de første mange år underskud takket være et kraftigt vokseværk, hvor man etablerede butikker i en lang række lande.

Familien Lunøe købte sig på et tidspunkt ind i selskabet.


Selv om man i 2022 skar ned på omkostningerne og lukkede en række butikker, endte året med et underskud på 32 millioner kroner.

Belært af erfaringerne vil DK Company dog ikke videreføre Wood Wood-butikkerne.

- Det har kostet Wood Wood dyrt at satse på egen retail. Vi satser fra starten på engroshandel. Det er vi rigtigt gode til, siger Jens Poulsen til Børsen.

Fem Wood Wood-medarbejdere følger med over i DK Company.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik