Oversigt

Seneste nyt

Særlig billet giver fri transport til Royal Run

Skal du transportere dig rundt på anden vis end i løb til Royal Run, så kan du skaffe en såkaldt eventbillet til arrangementet, der giver fri adgang til offentlig transport i København.

Det skriver arrangørerne, Sparta Altetik og Løb, i en pressemeddelelse. 

Gader i Indre By, på Vesterbro og på Frederiksberg vil blive afspærret for biler, cyklister og fodgængere mellem klokken 7.00 og 23.00, men så kan eventbilletten altså komme i spil.

- Det er vores håb, at tilskuere og familie på tværs af generationer igen vil samles om folkefesten, så den bliver for endnu flere end blot deltagerne. Så vores opfordring er at udnytte muligheden for at køre med offentlig transport til særligt lave priser på dagen og komme smidigt til og fra området,” siger adm. direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.