Oversigt

Seneste nyt

Mændenes Hjem stadig truet af lukning

Socialtilsynet vurderer, at den bevilling, som Mændenes Hjem får fra Københavns Kommune er så lav, at herberget har svært ved at levere den fornødne kvalitet til de udsatte og hjemløse borgere, der bruger tilbuddet.

Derfor afviser tilsynet at godkende Mændenes Hjems budget for 2024, som er forudsætningen for, at herberget fortsat kan holde åbent, skriver Altinget. 

På trods af, at der er holdt flere møder og fremlagt nye budgetforslag, holder Socialtilsynet fast i, at Københavns Kommune uden gyldig forklaring tilbageholder midler, der burde være gået til herberget, skriver Altinget, der har fået aktindsigt i dokumenter fra tilsynet, som giver et billede af forløbet op til et afgørende møde mellem tilsynet, Københavns Kommune og Mændenes Hjem, der fandt sted i april.