Oversigt

Seneste nyt

Få overblikket: Her lukker parkeringsanlæg midlertidigt

Bilejere vil med al sandsynlighed opleve udfordringer med at finde parkeringspladser, når tre fuldautomatiske anlæg skal renoveres for i alt 31 millioner kroner.

Det skriver Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i en pressemeddelelse.

- Opgraderingen skal sikre, at vi fremover i videst muligt omfang undgår de driftstop, som i dag kan skabe store frustrationer, og dermed er der altså en mening med renoveringen.

- Men vi undgår ikke, at det bliver til gene for bilisterne i nærområderne, imens vi arbejder, udtaler enhedschef Jesper Borch i pressemeddelelsen.

Arbejdet drejer sig om følgende anlæg: 

  • Nørre Allé, Nørrebro: Fra 1. juli til 22. september 2024 (uge 26-38)
  • Under Elmene: Fra 7. oktober til 14. december 2024 (uge 41-50)
  • Leifsgade: Fra 23. december til 15. marts 2025 (uge 52-11).

I de tre parkeringsanlæg er der henholdsvis 164, 268 og 408 parkeringspladser.