Det skriver KøbenhavnLiv.
Ved et kontrolbesøg den 10. april fandt medarbejdere fra Fødevarestyrelsens kontrolteam blandt andet to døde mus i en limfælde samt over 50 museekskrementer i butikkens lager.
Det, samt et par andre forhold, udløser den første sure smiley samt bøde til forretningen med dens nuværende navn. Men med til historien hører, at Istanbul Bazar for nylig har skiftet navn fra Mix Bazar.
Under navnet Mix Bazar fik forretningen hele 15 sure smileys og 600.000 kroner i bøder på bare ét år, skriver KøbenhavnLiv.
Grundet de mange ulækre forhold fik Mix Bazar forbud mod at åbne, men på grund af et ejerskifte og navneskiftet til Istanbul Bazar, kører madmarkedet altså videre i bedste velgående.