Oversigt

Seneste nyt

Mikkel Bjerg kører i top-5 i Flandern Rundt

Cykelrytteren Mikkel Bjerg, der kommer fra Værløse, blev mod forventning bedste dansker i cykelløbet Flandern Rundt søndag.

Bjerg, der kører for UAE Team Emirates blev nummer fem i det belgiske brostensmonument, der regnes for at være en af sportens største endagsløb.

Løbet blev vundet af den hollandske verdensmester Mathieu van der Poel, der inden løbet også var udråbt som storfavorit. 29-årige van der Poel kørte alene i mål, efter han angreb fra en mindre gruppe med 43 kilometer resterende af løbet.

Danske Mads Pedersen, der tidligere har boet og trænet i Lejre Kommune, var inden løbet også udråbt blandt favoritterne. Den tidligere verdensmester lå længe i udbrud, men måtte se kræfterne slippe op før tid. Mads Pedersen var inden løbet mærket af et styrt, hvor han onsdag røg ned med høj fart i forbindelse med et andet cykelløb.