To plader med grønkål kommer i ovnen. Kålen er drysset med lidt salt og olie.
- Det minder lidt om chips, men det er bare sundt, siger Rikke Hoffmann, Kostfaglig eneansvarlig i udflytterbørnehaven Riiset.
Den sprøde kål skal sammen med brød være formiddagssnack for børnene, når bussen ankommer til Fredensborg.
Bussen kører fra Brønshøj og plejer at være fremme lidt over 9.00.
Hver dag laver Rikke Hoffmann tre måltider til børnene, og det er med masser af grøntsager.
Jeg savner ikke at lave mad med kød, fordi der er så mange andre alternativer.
- Vi serverer slet ikke kød heroppe, vi serverer kun fisk, så vi er pescetarer. Og fisk får de kun en gang om ugen.
- Jeg savner ikke at lave mad med kød, fordi der er så mange andre alternativer, siger Rikke Hoffmann.
Børnehaven hører hjemme i Københavns Kommune, der siden 2019 har været en del af en Mad- og Måltidsstrategi, der blandt andet handler om at lave sundere og mere klimavenlig mad.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Målet for kommunen er at have reduceret klimaaftrykket med 25 % i 2025.
- I Københavns Kommune er vi jo rigtig, rigtig mange dagsinstitutioner, og vi har næsten 500 køkkener, og det gør jo, at det har en rigtig, rigtig stor effekt på vores klimaaftryk, siger Charlotte Seelig, Specialkonsulent, Børn- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune.
Det viser deres foreløbige tal også.
- Vi har lavet en statusrapport her i slutningen af 2023, hvor vi kan se, at vi i Børne- og Ungdomsforvaltningen har reduceret vores klimaaftryk med 18,5 procent, siger Charlotte Seelig, Specialkonsulent, Børn- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune.
Tema om bæredygtighed i køkkenerne
Vi sætter fokus på den grønne omstilling i køkkenerne.
Vi har besøgt tre forskellige køkkener, hvor de har hver deres måde at tænke bæredygtighed ind i menuen.
Gider de spise kål?
Den turkise skål med kål bliver stillet frem på bordet ude på legepladsen. Børnene flokkes om den.
Snupper håndfuld efter håndfuld med vantehænderne og propper den sprøde kål i munden.
Få minutter efter er den tom.
Men sådan var det ikke til at begynde med.
- Altså, første gang de fik grønkålschips, der var de heller ikke særlig vilde med det, så nogle gange gælder det om at servere det igen og igen og igen, siger Rikke Hoffmann.
Også pædagogerne oplever, at de fleste af børnene har mod på at prøve at spise de mange forskellige grøntsager.
- Vi er med til at danne de kommende generationer, det er jo fremtiden, der sidder her, og det med, at de får nogle gode vaner med her fra os i deres børnehave; at grønt kan serveres og er så lækkert, som det er her, det er vigtigt, for jeg tror, at det er det, vi kommer til at spise i fremtiden, siger Anna Palmer, Leder, Riiset.
Rundt om frokostbordet bliver der talt meget om maden. Pædagogerne skal være en slags madværter og på den måde være med til at præsentere børnene for nogle af de nye ting, de møder på tallerkenen.
- Vi får snakket lidt om maden og får skabt et fællesskab omkring maden, og vi plejer nogle gange, hvis der er noget, der er lidt spændende og lidt nyt, at sige, at vi kan smage det samtidig, siger Lea Hammer Cruddis, Pædagog, Riiset.
(Artiklen fortætter under boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Og oplevelsen er, at der tit sker noget, når børnene sidder der og spiser sammen. For når en tør smage, så gør sidemakkeren det også.
- Jeg synes, at det ser spændende ud, siger drengen Uffe, mens han tager endnu en bid af en gulerod.
- Faktisk så smager jeg kun kendte ting derhjemme, siger han.
Og hvad med her?
- Der smager jeg både kendte ting og ukendte, siger Uffe.
