Det kom som et chok, da det sidste år blev vedtaget, at store bededag skulle afskaffes som helligdag.
Der gik få måneder fra det upopulære forslag blev præsenteret, til at regeringen sammen med Det Radikale Venstre fik det vedtaget.
Mere end 470.000 danskere skrev under på en indsamling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om at bevare store bededag, og tusindvis troppede op på Christiansborg Slotsplads for at udtrykke utilfredshed over beslutningen.
Men fredag - på den første store bededag, hvor vi ikke holder fri - er de talrige protester til at overse.
For utilfredsheden har lagt sig, lyder det fra valgforsker:
- Meget af det, danskerne blev sure over, var, at man ikke blev taget med i beslutningen. Det er aldrig sjovt at miste en fridag, men det var meget processen, der gav en reaktion, siger Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
Vi er nogle regelryttere
Det er måske egentlig meget dansk af os.
For afskaffelsen ændrer ikke på, at danskere er relativt lovlydige, fortæller professor ved Institut for Statskunstskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager:
- Samfundet kører jo videre, og konfirmationerne er blevet rykket. Hvis du spørger folk, vil de gerne have den som fridag igen, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er noget, vi går rundt og ruger over, siger Rune Stubager.
Det kan godt være, vi hellere ville have haft en dag på sofaen, men vi har vænnet os til tanken.
- Det er lidt old news. Vi har haft et år til at indstille os. Det fylder ikke så meget i debatten. I stedet for at mærke en fridag, mærker du en hverdag. Det betyder ikke så meget for den enkelte, siger Rune Stubager.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Regeringen er ikke tilgivet
På trods af at der ikke er meget oprør, betyder det ikke, at vi har glemt bededagen. Og begge forskere pointerer, at det først er til næste folketingsvalg, at man for alvor kan se, hvor utilfredse danskerne er med beslutningen.
- Vi har ikke glemt afskaffelsen af store bededag, for vi har ikke stemt endnu. Danskerne er måske ikke så opmærksomme på det, men vælgerne har ikke tilgivet regeringen, hvis man kigger på meningsmålingerne, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.
Rune Stubager fortæller også, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten gerne vil genindføre helligdagen, og at det formentlig kommer til at fylde i deres valgkamp til næste valg, men professoren vurderer ikke, at helligdagen har en fremtid.
- Jeg tror ikke den kommer tilbage, skaden er sket, siger Rune Stubager.
To ud af tre vil have bededagen tilbage
Dog mener to ud af tre danskere, at store bededag skal genindføres.
Det viser en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.
Og der er alligevel en del, der stadig vil blive hjemme på den tidligere helligdag.
Ifølge samme måling har hver tiende af de adspurgte valgt at tage en afspadserings-, fri- eller feriedag.
Det kan blandt andet skyldes, at der er nogle kommuner, hvor skolerne har bededags-lukket. Det gælder blandt andet for Københavns Kommune, hvor skolebørnene skal blive hjemme.
Men Kasper Møller Hansen mener, at det kan blive svært at opretholde de forskellige kommunale fridage i fremtiden.
Fredagen bliver ikke helt protestfri. Blandt andet i Aalborg er der en lang række håndværkere, der bliver væk fra arbejde for at vise deres utilfredshed med afskaffelsen af Store Bededag.
