På mandag skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, om vejen skal ombygges af hensyn til lastbilernes mulighed for at komme frem.
Politiken skriver, at der – såfremt politikerne følger indstillingen - fremover kun vil være parkering i den ene side af Amager Strandvej, skiftevis på øst- og vestsiden.
Ifølge forvaltningen i Københavns Kommune efterlader de nuværende trafikforhold på Amager Strandvej en del at ønske, ikke mindst i forhold til sikkerheden.
Amager Strandvej benyttes blandt andet af lastbiler, der kører med retning mod anlægsområdet for den kommende Lynetteholm.