Teknik- og Miljøforvaltningen har nemlig udarbejdet en ny forslag, der skal gøre det muligt for kommunen at kræve ældre brændeovne fra før 2008 udskiftet eller sløjfet.
Det gælder dog kun ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
I alt forventes forslaget at ramme 3200 brændeovne.
- Vi er nødt til at arbejde aktivt for at nedbringe luftforureningen i København. Det gælder både i det store billede, men også lokalt rundt om i byen. Mange undersøgelser viser, at luftforurening har stor negativ indvirkning på mennesker, siger Line Barfoed (EL), Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune.
Hvis forslaget godkendes, forventes det at kunne træde i kraft fra 2025.