Er du bilejer? Søndagens sommertid kan koste dig dyrt

Selvom man ejer en automatisk parkeringsskive, kan der være god grund til at tjekke den, lyder rådet fra FDM.

Parkeringsselskabet Q-park advarer kunder om en klassisk fejl, der kan koste en parkeringsbøde.

Søndag 31. marts stiller vi uret frem klokken 02.00, men ifølge parkeringsselskabet sker der for mange det, at man glemmer uret i bilen.

Det resulterer i fejlindstillede parkeringsskiver, som kan udløse en afgift.

- Vores job er at forhindre misbrug af parkeringspladserne dér, hvor vi er hyret til at lave parkeringskontrol. Det gør vi ved at kontrollere bilernes p-skiver, og p-vagten kan kun forholde sig til det, som p-skiven viser, siger Q-Parks direktør Alex Pedersen til TV2 Fyn.

Husk derfor at tjekke den elektroniske p-skive. Det er langt fra alle modeller, som automatisk skifter til sommertid, advarer selskabet.

Tjek din p-skive

Den samme advarsel kommer fra Dennis Lange, der er chefkonsulent hos organisationen FDM.

- Desværre oplever en del bilister at modtage parkeringsafgifter i tiden efter, at vi er overgået til sommertid. Det sker, fordi nogle elektroniske p-skiver ikke automatisk stiller uret om.

- Derfor skal man selv være ekstra opmærksom, første gang man parkerer sin bil efter et skift fra normaltid til sommertid og sørge for manuelt at indstille uret korrekt, siger Dennis Lange i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at FDM også får henvendelser fra medlemmer, der har købt en parkeringsskive, der selv burde indstille uret til sommertid, men som alligevel får en afgift, fordi uret står forkert.

- Det kan blandt andet ske, hvis datoen i p-skiven ikke er indstillet rigtigt. Derfor er det altid en god idé at tjekke, at uret i ens p-skive rent faktisk automatisk har opdateret tiden korrekt, lyder rådet fra Dennis Lange.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik