Spørg Os: Hvorfor bruger politiet ikke bodycams?

Ville du føle dig mere tryg, hvis politiet gik med kropsbårne kameraer?

Det spørgsmål er blevet aktuelt efter et par spektakulære sager, hvor private har filmet  og delt politiets tilsyneladende hårde behandling af borgere på gaden eller i deres opgang.

De såkaldte bodycams bliver båret af politibetjente i lande som Storbritannien og USA. Når betjentene er i tjeneste kan de sætte et kamera til at filme, der overvåger både politi og borger.

Niclas fra København SV mener, at vi burde gøre det samme herhjemme. Derfor har han har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor går danske politibetjente ikke med bodycams, når de er i tjeneste? I andre lande som England og USA ser man politi gå med bodycams. Det gør billetkontrollørerne fra Movia også, når de er på arbejde. 

Det ville styrke retssikkerheden for borgerne, for eksempel i eventuelle klagesager, samtidig med at politiet kunne bruge optagelserne til bevisførelse, argumenterer Niclas. 

Vi forsøger at finde svaret her!

Forsøg med bodycams: Hvad lærte vi?

Tilbage i 2021 lavede politiet et forsøg i fem politikredse, hvor udvalgte politibetjente spændte et kamera på uniformen og tændte det, når de kom i en situation, der ville være relevant at filme.

Forsøget varede i et halvt år. Her fra hovedstadsområdet deltog betjente fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Rigspolitiet har siden evalueret forsøget og delt erfaringerne i en rapport. Her viser det sig, at forsøgets egentlige formål var at teste, hvordan kameraerne virkede  og påvirkede betjentenes dagligdag: Hvordan var det at bære og bruge selve kameraet, og hvad krævede det efterfølgende at håndtere opbevaring og sletning af det filmede materiale.

Det fyldte mindre at vurdere, om det er en god ide for vores politi at bruge bodycams.

Det flugter godt med, at der heller ikke er kommet en beslutning ud af de erfaringer, som Rigspolitiet og de fem politikredse har indsamlet i løbet af forsøget.

TV 2 Kosmopol ville gerne have spurgt Rigspolitiet, om, hvordan det kan være, at vi - modsat andre lande - ikke bruger bodycams. Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til et folketingsspørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, hvor man også kan finde Rigspolitiets rapport.

Rigspolitiets rapport sender blandede signaler

I rapporten kan man læse, at betjentene har haft blandede erfaringer med kropskameraerne.

Nogle politibetjente har oplevet, at kameraet er konfliktoptrappende, særligt i nattelivet, men langt de fleste betjente har oplevet kameraet som konfliktnedtrappende. Både borgeren og betjentene bliver mere bevidste om deres egen sprogbrug og adfærd.

Det taler godt ind i ønsket om, at politiets optagelser fra bodycams skal holde øje med både borger og betjent og få begge parter til at tænke over deres fremfærd og reaktioner.

Der har ikke været noget økonomi knyttet til projektet, og derfor har mange af politikredsene lånt kameraerne af politikredse, der ikke har deltaget i forsøget. Mange af kameraerne har været det lille GoPro 9, der markedsføres til fritidsaktiviteter.

Sådan fungerer teknologien i bodycams

Betjentene har i de fleste tilfælde selv valgt, hvornår de ville filme en situation, og i rapporten anbefaler politiet, at kameraerne i en mulig fremtid skulle optage i loops af to minutter.

Det vil sige, at kameraet overspiller optagelserne hvert andet minut. Det betyder, at hvis betjenten aktiverer kameraet, kan man få de to foregående minutter med på optagelsen.

Når man på den måde kan få mere af forhistorien med, kan det skabe et mere retvisende billede af en situation, uden at kameraet skal filme flere timer i streg.

(Artiklen fortsætter under boksen.) 

Movia har filmet i 10 år

Det er præcis den teknik med konstant at optage og overspille, som kontrollørerne hos trafikselskabet Movia bruger.

Movia driver al den kollektive bustrafik i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt ni lokalbanetog.

Kontrollørerne har i cirka ti år spændt bodycams på, når de er taget ud på  billetkontrol. Modsat hos politiet, hvis kameraer holdt øje med både borger og betjent, er Movia udelukkende optaget af at beskytte kontrolløren mod ophidsede borgere uden billet.

- Hovedsageligt er det fordi optagelserne styrker efterforskningsarbejdet af strafbare forhold, men det er også i håb om, at det giver en kriminalpræventiv effekt og sænker antallet af nærved-hændelser og overfald på billetkontrollører, oplyser Movias driftschef, Lars Thiesson.

(Artiklen fortsætter under billedet.) 

Kameraet, som Movia bruger, er lavet til at sidde på en uniform. Det filmer i princippet hele tiden, når kontrolløren er på vagt, men bliver først aktiveret, hvis kontrolløren vurderer, at konfliktniveauet eskalerer.

- Kameraet overspiller optagelserne hvert 30. sekund, og når kontrolløren aktiverer kameraet, standser overspilningen, og der gemmes en optagelse, der starter 30 sekunder før, kontrolløren aktiverede kameraet. Det giver nemlig politiet mulighed for også at se det, der gik forud for den eventuelle strafbare handling, fortæller Lars Thiesson.

Det er denne slags kamera, der er lavet til formålet, som politiet efterspørger i forsøgsrapporten, hvis politikerne skulle beslutte at indføre bodycams i politiet.

Er det overhovedet en god ide?

Hvis man spørger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er det både fordele og ulemper, hvis politiet vælger at bruge bodycams i fremtiden.

Det gælder både for politiet og for borgeren.

- Det kan være godt at dokumentere, hvad der er foregået. Politiet har nogle magtbeføjelser, og der opstår nogle gange spørgsmål, om de bruger dem for meget, siger Sten Schaumburg-Müller til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Hvis en borger påstår, at han har fået en masse på hatten, men politiet siger, at det ikke passer, så er det jo fint med dokumentation, siger han.

Sten Schaumburg-Müller advarer dog mod at sætte en ny slags overvågning af befolkningen i gang uden at overveje det nøje:

- Hver gang man iværksætter sådan noget, skal man tænke sig om. Hvor meget overvågning skal vi have? Er det godt, at vi er overvågede hele tiden? Så alt kan gemmes og bruges mod os senere?, spørger professoren.

Sten Schaumburg-Müller er dog tryg nok ved politiets evne til at håndtere optagelser fra bodycams, fordi de er vant til at håndtere oplysninger, der ikke skal videre.

Løsningen ligger et andet sted

Hvis man spørger lektor på sociologisk institut på Lunds Universitet, David Sausdal, mener han også, at vi i Danmark langt hen af vejen har et politi, der opfører sig ordentligt.

Ifølge ham er bodycams ikke en god løsning til at holde øje med det fåtal af betjente, der ikke opfører sig. som de skal.

- Eksisterende forsøg med bodycams har ikke vist, at det er løsningen over dem alle. Jeg så heller, at man fik endnu mere fokus internt i politiet på at uddanne og rekruttere dygtige og ordentlige medarbejdere - og på at få bedre styr på dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

David Sausdal mener som vores spørger, at det er nødvendigt at holde øje med politiet, og at det sker hver eneste dag.

- Vi gør det allerede via flere instanser, for eksempel forskning, medier, ombudsmand, DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, red.) og så videre, siger David Sausdal.

- Dog så jeg gerne, at politiet selv udviste en større villighed til at ville forbedre sig selv, når politiet støder på problemer. Her har man i for lang tid blot afvist kritik og nægtet, at man var andet end gode og dygtige. Heldigvis fornemmer jeg nye vinde. For eksempel har politiforbundet lige været ude og promovere behovet for en mere mangfoldig politistyrke.

Fremtiden for bodycams

Sociologen mener, at ulemperne vil overstiger mulige fordele, hvis politiet skal begynde at gå med bodycams

- Hvor er behovet? I Danmark har vi et velfungerende samfund og et velfungerende politi. Der er i grunden meget få sager, hvor der er brug for at kunne tilgå afklarende videomateriale. På den baggrund bør man stille sig selv det spørgsmål, om det er pengene værd - også når man ved, at politiet i forvejen fattes penge, siger David Sausdal.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Selvom de fleste betjente i Rigspolitiets rapport fortæller, at konfliktniveauet generelt blev lavere i møder, der blev filmet, var det omvendt i nattelivet, hvor kameraerne forstærkede aggressionerne. 

Sociologen er overbevist om, at de negative effekter vil tage over, hvis bodycams bliver standardudstyr på betjentenes uniformer.

- At tro, at et kamera på kroppen er tillidsskabende, da det for eksempel kan afklare visse sager, er i min verden en stor misforståelse. De fleste kan tænke sig til, at et møde med en betjent, der filmer dig, ikke umiddelbart er en god start for et tillidsvækkende møde, siger David Sausdal.

Vigtigt at værne om tilliden

Han frygter, at politikerne indfører kropskameraer på baggrund af nogle uheldige enkeltsager, uden at der egentlig findes et behov. Samtidig er han bekymret for, at der er risiko for at bodycams vil være med til at ødelægge den tillid, som danskerne generelt har til politiet.

- Der er risiko for, at vi piller ved selve hjertet af dansk politi, nemlig dansk politis gode relation med danske borgere, som gør, at de fleste situationer løses i god ro og orden, siger David Sausdal.

Ærgerlig stilhed fra politiet

Vi vender tilbage med svaret til Niclas, der stillede spørgsmålet. 

Han er enig med David Sausdal i, at vi har et godt politi i Danmark, men han mener fortsat, at det ville være til gavn, både for politi og borgere, hvis politiet brugte bodycams.

- Det er interessant at høre argumenterne fra eksperterne. Der har været nogle sager, der har gjort, at nogen mister tilliden til politiet, og vi bevæger os mod, at vi gerne vil have mere gennemsigtighed. Jeg ærgrer mig over, at man ikke, kan få et svar fra politiet selv, siger Niclas. 

Tak til Niclas for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: