Det har taget lang tid for Marie Kobli at nå til den stol, hvor hun sidder i dag.
Hun kom til Danmark i 2016 som flygtning fra Elfenbenskysten, hvor hun arbejdede som it-konsulent.
Trods en bachelor i computerteknologi, en ingeniørgrad i økonomi og en master i finans måtte Marie Kobli arbejde som rengøringsdame de første otte år, hun var i Danmark.
- Jeg var meget frustreret, for jeg var nødt til at gøre det. Jeg er alenemor med to børn og skulle forsørge dem, siger hun til TV 2 Kosmopol.
I dag arbejder Marie Kobli som business analyst for Novo Nordisk i Ballerup efter en lang kamp for at komme ind på det danske jobmarked.
Det er lidt en dødspiral, de befinder sig i
En dødsspiral at befinde sig i
Marie Kobli havde søgt utallige jobs, været på jobmesser og tillært sig et godt kendskab til det danske sprog.
- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke fandt et godt job. Det var meget svært for mig, siger hun.
Derfor begyndte Marie Kobli på tech-skolen ReDi School of Digital Integration i København, der støtter og efteruddanner hovedsageligt ikke-vestlige kvinder, som har en digital baggrund.
De lægger særligt fokus på at styrke kvindernes professionelle netværk, fortæller Vibe Lindgård Bach, der er administrerende direktør.
- Det er lidt en dødsspiral, de befinder sig i. De kommer ofte til Danmark uden netværk. Det lykkes dem ikke at få et job, fordi de ikke har et netværk, og når de ikke har et job, kan de heller ikke få et netværk, siger hun.
Den dødsspiral kender Eman Aldabaa alt for godt. Hun er nyopstartet elev på ReDi School og har en akademikergrad inden for tech-verdenen.
Hun har lært dansk de seneste syv år, men hun har stadig svært ved at få et job i Danmark, som matcher hendes evner.
- Jeg føler, at jeg har gjort alt i min magt for at leve op til kravene på det danske jobmarked. Alligevel bliver jeg ved med at møde en lukket dør, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Samme lukkede dør oplever Garima Mishra, som også har søgt hjælp hos Redi School.
Hun er elektronikingeniør fra Singapore, men bliver ikke kaldt til samtaler trods et passende CV til jobannoncerne.
- Det gør virkelig ondt. Jeg har mange gode uddannelser, men ingen ringer tilbage til mig, siger hun til TV 2 Kosmopol på engelsk.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
En positiv udvikling
Selvom ikke-vestlige kvinder oplever udfordringer med at komme ind på det danske arbejdsmarked, er flere ikke-vestlige kvinder i arbejde end nogensinde før.
I 2012 var kun 48,9 procent kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde i hovedstadsregionen, mens der i dag er 61,4 procent i arbejde.
De har været gået i stå og været desperate, men når de møder op her, så har de besluttet, at de skal have et job
For Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), er det også vigtigt for København, at kvinderne er i et relevant arbejde.
- København bliver en rigere by, hvis dem, der har en rigtig god uddannelse, også arbejder med det, som de er uddannede til, fremfor at arbejde med noget, som de ikke har en uddannelse til, og får en lavere løn, fortæller han.
Han understreger, at det er vigtigt at udnytte det talent, der er i København.
Dødsspiralens død
Et stort flertal af de kvinder, som starter et kursus hos ReDi, er enten ledige eller i et arbejde, som ikke har en relation til deres uddannelse.
Men bare 12 måneder efter kursets slutning er godt seks ud af ti af kvinderne i arbejde, og cirka halvdelen er i jobs, der er tilsvarende tech-jobs.
- De er vilde. De har været gået i stå og været desperate, men når de møder op her, så har de besluttet sig med en råstyrke, at de skal have et job. Det må alle arbejdsgivere sætte pris på, siger Vibe Lindgård Bach.
For Marie Kobli har det nye job, hvor hun kan benytte sine kompetencer, gjort, at hun har en helt anden arbejdsglæde, når hun møder på arbejde.
- Jeg er meget glad, fordi nu kan jeg føle, at jeg gør noget nu. Det gør mig glad, at jeg kan bruge mine kompetencer, siger hun.
