
Michael Olsson. Michael Olsson blev uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2009. Michael begyndte på TV2/Lorry i 2007 som praktikant og har efter endt uddannelse arbejdet på stationen som nyhedsreporter, videojournalist og studievært.

Nanna Andreasen. Nanna Andreasen blev færdig som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2001. Under uddannelsen var hun i praktik hos TV2/Nyhederne. Efter uddannelsen vendte hun tilbage til stationen og arbejdede som nyhedsreporter. I 2003 begyndte hun hos TV2/Lorry, først som reporter og nu også som studievært.

Bettina Bundgaard. Bettina Bundgaard er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Bettina har altid lavet TV, startede som vært på Nyhederne på TV2/Danmark, derefter TV/Syd. Hun kom til Lorry i 1994, var en smuttur i Danmarks Radio som vært på Sportslørdag og vendte tilbage til skærmen på TV2/Lorry i foråret 1999.
Marco Houlind. Marco Houlind er uddannet på journalistuddannelsen i Odense og blev færdig i februar 2003. Efter en periode som nyhedsreporter og live-journalist fungerer Marco nu hovedsageligt som studievært på Lorrys nyhedsudsendelser - ligesom han også var vært på Lorrys kommunalvalgsprogrammer.

Jesper Vorre Rasmussen. Jesper Vorre Rasmussen blev færdig på Danmarks Journalisthøjskole i juni 1998. Siden har han først og fremmest arbejdet med nyheder og aktualitetsprogrammer på TV2, hvor han også var i praktik under uddannelsen. Han har også i en periode arbejdet som sportsjournalist på dagbladet Jydske Vestkysten, og inden han kom til TV2/Lorry i september 2001, arbejdede han for Skandinavisk Film Kompagni.

Gitte Meyer Madsen. Gitte Meyer Madsen blev færdig som journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2006. Hun tilbragte sin praktiktid på TV2/Lorry, hvor hun i den sidste del af praktikperioden var vært på kommunalvalgsdebatter. Efter uddannelsen blev Gitte ansat på TV2/Lorry, hvor hun siden har arbejdet som reporter, redaktør og primært studievært på nyhedsudsendelser og Ugen Igen.

Rie Helmer Nielsen. Rie er uddannet på Journalisthøjskolen i Århus, hvor hun blev færdig i 1998. Hun var i praktik på TV2/Lorry, hvor hun også var studievært. Rie har tidligere været ansat i DR, og været chefredaktør på forældremagasinet Junior, men er nu tilbage som studievært på TV2/Lorry.

Stine Sylvestersen. Stine Sylvesteren har arbejdet med TV siden 1992. I 1996 blev hun ansat på TV2/Lorry, først og fremmest som vores live-reporter sendt ud til større begivenheder, premierer og andre events. Siden 2008 har hun været studievært på Set&Sket, Brunch og nu Lounge. | |
|