Stadig stor mangel på pædagoger, lærere og sygeplejersker

De passer vores børn, de plejer os, når vi er syge, og de lærer vores børn en helt masse ting. 

Nu er tallene for ansøgningerne til kvote to på Københavns Professionshøjskole landet, og der er ikke meget at juble over for de store uddannelser til: pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og skolelærere. 

 - Den gode nyhed er, at det ikke går meget tilbage. Den dårlige nyhed er, at det heller ikke går frem. Det store billede er status quo, siger Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

- Og det er selvfølgelig problematisk, fordi arbejdsmarkedet skriger på færdiguddannede lærere, pædagoger og sygeplejersker. 

Det er ikke nyt, at de tre store velfærdsuddannelser har svært ved at tiltrække det antal studerende, som samfundet har brug for. TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, hvordan Københavns Kommune og Region Hovedstaden gik sammen om et fælles opråb om desperat mangel på sygeplejersker.

Samme tendens viser sig på pædagogsiden, hvor vi også har kunnet fortælle om mangel på pædagoger i København og i kommuner, som Herlev og Roskilde. 

Uddannelsesreform skal hjælpe

Ifølge rektor Anne Vang Rasmussen kræver det flere ting for at få udviklingen vendt. Noget handler om selve undervisningen på Københavns Professionshøjskole.  

- Vi arbejder med studiemiljøerne, med studiefællesskaberne og med laboratorieundervisning. På sygeplejerskeuddannelsen kan man eksempelvis øve at lægge et drop på en dukke, der er som en rigtig patient. At man gør noget i praksis og ikke bare sidder og læser i studiebøgerne gør en forskel. 

Men hun pointerer også, at man er nødt til at gøre noget politisk.

- Jeg ved, politikerne arbejder med en reform af professionsuddannelserne. Jeg håber og tror på, at det bliver en meget ambitiøs reform, hvor de prioriterer uddannelserne økonomisk. Det har vi brug for, siger Anne Vang Rasmussen til TV 2 Kosmopol. 

Lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne er det, der hedder vekseluddannelser, hvor man både er i praktik og sidder på skolebænken. Og det kræver en sammenhæng mellem de to undervisningsformer. 

- Det kræver, at vi har nogle undervisere, der kan være i tæt dialog med rigtig mange forskellige praktiksteder. Det kræver, at vi har nogle undervisere, der også kan give de studerende individuelt feedback på deres praktikophold og give dem individuelt feedback i løbet af undervisningen. Og dét kræver simpelthen nogle økonomiske muskler, siger Anne Vang Rasmussen. 

"Jeg får en helt særlig energi, når jeg hjælper folk"

21- årige Ida Krag Morsing er en af de i alt 9.271, der har søgt ind på kvote 2 på Københavns Professionshøjskole. 

Hun har haft tre sabbat år, hvor hun blandt andet har arbejdet på plejehjem. Det er første gang hun søger ind på sin drømmeuddannelse for at blive sygeplejerske. 

Arbejdet på plejehjemmet har gjort så stort indtryk på hende, at hun gerne vil ud og gøre en forskel for andre. 

- Jeg drømmer om at blive sygeplejerske efter mit arbejde på plejehjem i mine sabbatår. Alle de smil man får og komplimenterne. At man er noget for andre og føler man gør en forskel. Man er der ikke primært for lønnen. Men jeg får en helt særlig energi, når jeg hjælper folk, siger Ida Krag Morsing til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Hun kender alt til fordommene om at arbejde på plejehjem. Noget hun mener bør gøres til skamme. 

- Hjemmeplejen er ikke bare at tørre røv. De stereotype fordomme er forkerte. Man ved ikke hvad det drejer sig. Jeg havde også mine fordomme. Men det er så meget andet end personlig pleje. Det er meget livsbekræftende, siger  Ida Krag Morsing og fortsætter: 

- Når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg glad. Det er også hårdt arbejde – men det vejer det op, fordi der er mange gode stunder.