Kaffetrend 2024: Mormor-kaffen er på vej tilbage - dog på en ny måde

TV 2 Kosmopol har været på Danish Coffee Festival og smagt på den største kaffetrend lige nu.

Der er kaffedrikkere, der helt ukritisk hælder den brune væske i svælget, hvis blot den er nogenlunde håndlun. 

Der er kaffedrikkerne lige niveauet over, der kender forskel på mellemristede og mørkristede bønner, og som faktisk har en stempelkander derhjemme og muligvis også en kaffekværn. 

Og så der de ekstreme kaffeentusiaster, nørderne over nørderne, der i disse dage flokkes til Danish Coffee Festival i København. 

quote Hvis vi går 10-15 år tilbage, så var filterkaffe noget værre noget, som havde stået og snurret på kolben i timevis.

Christian Juul Andersen, Danish Coffee Festival

De kan blandt andet genkendes på, at de ikke drikker deres kaffe, men støjende slubrer den i sig for derefter helt hæmningsløst at stønne højlydt af kaffenydelse. 

De er dem, der varmer deres kommende kaffevand til præcis 93 grader, og svagt fugter bønnerne med forstøvet vand, så de undgår statisk elektricitet, og som hellere takker nej til kaffen end drikker en kop Nescafé-kaffe. 

Det er ikke et folkefærd, man skal forsøge at diskutere med, men hvis man nu gerne vil være en smule med på de nyeste kaffetrends og måske også en smule på forkant, har vi på TV 2 Kosmopol gjort forarbejdet. 

Vi har netop talt med formand for Specialty Coffee Association Denmark og arrangør af Danish Coffee Festival, Christian Juul Andersen. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Christian Juul Andersen er formand Specialty Coffee Association Denmark og arrangør af weekendens kaffefestival.
Christian Juul Andersen er formand Specialty Coffee Association Denmark og arrangør af weekendens kaffefestival.
Foto: Morten Probst / TV 2 Kosmopol

Vi har spurgt ham, hvad man skal bestille på den lokale kaffebar, hvis man gerne vil udstråle knowhow og stor kaffeviden: 

- Ikke som sådan en drik, man skal bestille. Jeg vil sige, at filterkaffen lige nu stille og roligt begynder at vinde indpas, lyder det fra Christian Juul Andersen.

- Hvis vi går 10-15 år tilbage, så var filterkaffe noget værre noget, som havde stået og snurret på kolben i timevis. Det kan jeg ikke anbefale på nogen måde. Men håndbryg, som slow brew, det er noget, der virkelig vinder ind.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Og hvis man ikke er så hjemmevant i kaffenørdernes termer, betyder håndbryg eller slow brew på engelsk, at man manuelt hælder varmt vand langsomt over bønnerne, hvorefter kaffen drypper nybrygget ned i en kop eller karaffel. 

quote Ligesom man kan smage forskel på hvor vin og øl kommer fra, kan man det samme med kaffe.

Christian Juul Andersen, Danish Coffee Festival

Så engang var filterkaffe noget kun din mormor bød på, men nu er det altså for alvor ved at indtage de danske kaffekopper igen. 

Dog er der ikke færdigmalet kaffe fra supermarkedet, der får lov til at besudle filtrene, lyder det. 

- Ligesom man kan smage forskel på, hvor vin og øl kommer fra, kan man det samme med kaffe. Og det er en af de nye ting, som virkelig vinder frem. Man er blevet meget mere opmærksom på, om kaffen kommer fra Kenya, Etiopien, Guatemala, Brasilien, og hvordan de kan smage forskelligt.

- Det er her filterkaffen begynder at vinde indpas, og ikke være den kaffe, som vores mor og mormor serverer for os, som vi ikke kunne lide. Nu begynder der at være noget, som er meget spændende, og som kan have en særegen smag, afhængigt af hvilket land det kommer fra, siger Christian Juul Andersen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik