En stor del af tagene i København står mange dage om året og bager i solen, men til ingen verdens nytte, og det vil flere partier med Konservative i spidsen nu lave om på.
Sammen har de derfor udarbejdet et forslag, så både andelsboligforeninger, ejerboligforeninger, private udlejningsejendomme og almennyttige boligforeninger får de bedste forudsætninger for at implementere solenergi på tagene.
- Hvis vi kan gøre det, så kan vi virkelig reducere meget CO2-udslip, og hvis det er kombineret med intelligent batteriløsning, så sparer den enkelte borger penge, og måske glider der endda penge ind på kontoen, fortæller Niels Peder Ravn (K), der er medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Besværligt at få lov
Men lige nu er der flere forhindringer for især de 60.000 almene boliger, der er i København.
- Bor man i en almen boligforening skal man igennem en jungle af regler og instanser for bare at få lov til at sætte solceller op, der hvor man bor. Dette uagtet at alle i ejendommen er enige og villige til at investere i det grønne tiltag, fortæller Niels Peder Ravn.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Han vil derfor give dem lov til at deltage i det såkaldte FFR-marked, som sikrer en stabil energiforsyning.
Det giver nemlig mulighed for, at ejendommens batteri lagrer strømmen, når solen skinner, eller når strømmen fra elnettet er billigst. Sidenhen kan beboerne trække på den billige strøm i døgnets spidsperioder, hvor strømmen ude i elnettet er dyrest.
Og oveni købet kan overskydende strøm sælges tilbage til elnettet, men det kan ikke lade sig gøre, som det er lige nu, og det skal der ændres på.
- Det er ulovligt for almene boliger at tjene penge på andet end at indkræve husleje, og det skal der ændres på, for så kan den almennyttige boligforening indgå i det her, og det kan for eksempel være med til at nedsætte huslejen, siger Niels Peder Ravn.
Solceller er for grimme
Ifølge Konservative er det også en god løsning i forhold til at nå 2030-målene i hovedstaden, hvor man vil reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Men der er også andre forhindringer, der skal kigges på, for at det kan blive en realitet.
- Hvis du er en boligforening, så har forvaltningen været tilbageholdende med at godkende solcelle-projekter på grund af arkitektoniske ting, altså det er ikke pænt nok. Derfor bliver man nødt til at slække på de æstetiske regler, siger Niels Peder Ravn.
Forslaget er blevet stillet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti, og derfor er der bred opbakning fra de københavnske politikere.
Hvis det bliver stemt igennem til næste møde i borgerrepræsentationen, skal Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde et forslag til senere politisk behandling.
