Hundelorte, bleer og opkast.
Det er blot noget af det affald, der indgår i hverdagen for de ansatte i Københavns Kommune, der sørger for, at byens affaldskurve bliver tømt – og det er altså affald, der udgør en risiko for, at de ansatte kan pådrage sig en række sygdomme.
Det viser en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af.
Dengang jeg selv gik og tømte dem, der var der folk, som sked i dem. Brækkede sig i dem. Studenterne pissede i dem.
Tilbage i 2023 fik Københavns Kommune nemlig to påbud fra Arbejdstilsynet, der blandt andet skulle sikre, at de ansatte, der tømte skraldespandene, så vidt muligt ikke blev påvirket af mikroorganismer, der kan forårsage sygdomme – en påvirkning, der blandt andet kan ske ved indånding omkring tømningen af affaldsspandene.
Arbejdstilsynet vurderede blandt andet, at arbejdet med aflæsning af restaffald i de såkaldte komprimatorbiler, der indeholder affaldet, ikke blev udført på en sundhedsmæssig forsvarlig måde - et arbejde, hvor medarbejderne var i risiko for at kunne indånde mikroorganismerne fra affaldet.
Bruger affaldsspande som toilet
Det er også en problematik, som Jimmy Andresen, der er fællestillidsrepræsentant for specialarbejderne i Københavns Kommune, har oplevet.
Han er selv med til at tømme Københavns 3500 affaldskurve, og han har mødt lidt af hvert i arbejdet.
- Før påbuddet kom, så lå skraldet i toppen af affaldskurven, så når du tog fat i den og smed ind i bilen, så røg der biologisk støv op. Du står med overkroppen ind i det rum, hvor du tømmer kurven i, siger Jimmy Andresen og fortsætter:
- Folk tisser ned i dem (skraldespandene, red.) og bruger dem som toilet. Det er ikke småting. Man ved aldrig, hvad den vejer. Den kan være pokkers tung, og den kan ikke veje ret meget. Det kan være alle mulige ting, som støver op i ansigtet på en, siger Jimmy Andresen til TV 2 Kosmopol.
Er det ikke bare noget, man må finde sig i, når man skal tømme skraldespandene?
- Det kan man sige, men vi har jo en arbejdsmiljølov. Det skal ikke forringe forholdene for, hvor lang tid folk skal leve. Hvis man kan gøre nogle tiltag, så skal man gøre det. Når man ved, at det er noget, der er skadeligt, siger Jimmy Andresen og fortsætter:
- Det er ikke et vilkår, vi skal leve med. Vi er også mennesker. Vi har også familier derhjemme. Der skal også passes på os, når vi går på arbejde.
Lort, tis og opkast
Han bliver bakket op af næstformand i 3F BJMF, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Rasmus Bredde.
Han har tidligere været med til at tømme de københavnske skraldespande, og ifølge ham er det umuligt at forudsige, hvad der bliver puttet i byens skraldespande.
- Der er ikke grænser for, hvad besøgende i byen kan finde på at smide i skraldespandene – dengang jeg selv gik og tømte dem, var der folk, som sked i dem. Brækkede sig i dem. Studenterne pissede i dem. Alt hvad man kan forestille sig af madrester. Også nogle gange byggeaffald, som man ikke aner, hvilke stoffer indeholder, siger Rasmus Bredde til TV 2 Kosmopol.
Skal bruge millioner på påbud
Københavns Kommune har indfriet påbuddet og gjort forskellige tiltag, der kan være med til at sikre, at medarbejderne ikke i lige så høj grad er i risiko for at indånde mikroorganismer.
I den forbindelse er der blevet afsat 4,1 millioner kroner til håndteringen af påbuddet fra Arbejdstilsynet, og derfor er der allerede nu blevet brugt penge på værnemidler og poser til skraldespande for at holde mikroorganismerne inde.
Det fortæller enhedschef for driften i Københavns Kommune, Helene Vinter Seidel, til TV 2 Kosmopol.
- Der er blevet brugt penge på forklæder, når man skal vaske grej – og det dækker hele din krop. Så skal vi bruge et andet mundværn med et andet filter, siger Helene Vinter Seidel og fortæller, at de også har fundet en løsning, hvor medarbejderne går med en hjelm med visir, når de skal vaske grej.
- Tidligere brugte vi nogle beskyttelsesbriller og et andet filter – så det er en fordyrelse af de værnemidler, siger Helene Vinter Seidel.
Hvorfor er det først sket nu?
- Vi har ikke været opmærksomme på det tidligere, og det har Arbejdstilsynet heller ikke, når de er kommet på besøg på tværs af vores afdelinger. Der har vi ikke tidligere fået at vide, at vi skal være opmærksomme på biologiske agenser, siger Helene Vinter Seidel og påpeger, at de fremadrettet håber at finde et bedre alternativ end poser – eksempelvis mere automatisering af tømningen af skrald.
Risiko for at smitte familiemedlemmer
Københavns Kommune er ikke i mål endnu med at implementere poser i alle de små affaldskurve, men det vil snart blive indfriet.
- Vi er ved at implementere det. Vi er i gang med at købe poser. Det har været en proces at købe de her poser. Det skulle gerne falde i hak i løbet af de næste uger, siger Helene Vinter Seidel og påpeger, at der allerede nu er tre bydele, der kører med poser, og at de sidste kommer på i løbet af de kommende uger.
Næstformanden i 3F BJMF er glad for, at det bliver taget alvorligt.
Han mener også, det er vigtigt med værnemidler, for han synes, det er et kæmpe problem, at medarbejderne risikerer at tage de her biologiske agenser med hjem.
- Jeg håber, at alle kollegaer gør, hvad de kan, for at beskytte sig selv, men det er vigtigt at sørge for at finde nyere og smartere metoder, så vi undgår smittestoffer, siger Rasmus Bredde.
