Nu kaster en ny rapport så tunge skygger fra fortiden ind i nutiden.

For selv om man forholdt sig til og håndterede forureningen, da den blev opdaget i 1994, viser nye undersøger nemlig, at meget tyder på, at fjorden forurenes lidt efter lidt.

Og frygten er, at skaden kan blive både uoverskuelige og uoprettelige, hvis der ikke gribes ind nu.

Det er svært at sige Frederiksværk uden at nævne stålværket. Den gamle kystby er så forbundet til jernindustrien på havnen, at det i 1960’erne var hver fjerde eller femte frederiksværker, som arbejdede på værket.

Stålværket gjorde sit indtog i 1940, og hurtigt blev den søvnige by ud mod Roskilde Fjord forvandlet til et industrimekka med stålet som kronen på værket.

På 30 år voksede indbyggertallet til det firdobbelte, og selv i dag kender langt de fleste i Frederiksværk nogen, som har eller har haft tilknytning til værket.

Værket i dag er dog et andet og har andre ejere end i storhedstiden, hvor A. P. Møller var blandt de drivende kræfter bag stålværket. Skibsrederen havde selv brug for stål til sine skibsværfter sejlet ind fra Frederiksværk.

Tanken var, at Danmark skulle gøre sig mindre uafhængig af at importere jern, og derfor oprettede man et stålværk, som skulle smelte jernskrot til brugbart stål ved at opblande det med råjern.

Stålværket fylder. Både i byen og i frederiksværkernes kollektive bevidsthed.

Men måske skal fortællingen omskrives.

Måske er stålværket ikke kun byens stolthed. For mens den tunge industri skabte en kraftig opblomstring og vækkede den søvnige nordsjællandske by, har værket i skyggen af succesen dumpet de glødende jernslagger i fjorden gennem årene uden myndighedernes viden eller tilladelse. Jernslagger, som var de rester af smeltet jernskrot, der ikke kunne bruges i stålproduktionen.

Nu viser nye undersøgelser af forureningen i fjorden nemlig, at slaggerne højst sandsynligt indeholder både tungmetaller og PFAS og kan være en potentiel giftbombe, som forurener og skader vandmiljøet i Roskilde Fjord i et endnu ukendt omfang.

Hans Rasmussen kender den nordlige del af Roskilde Fjord som få andre. Når han taler, falder ordene i korte og præcise sætninger, og han fastholder øjenkontakten med hænderne sikkert plantet i lommerne på den blå kedeldragt.

Der er en stoisk ro over ham. Som en der kun taler, hvis han har noget at sige og er sikker i sin sag.

Hans Rasmussen har boet i tæt på den nordlige del af Roskilde Fjord hele livet og har altid følt sig tæt forbundet med vandet, der gennem størstedelen af hans liv også har tjent som hans levebrød som erhvervsfisker.

Med sine 66 år har han levet kortere tid end stålværket, men han har alligevel – ligesom så mange andre på den egn – oplevet, hvordan værket har påvirket fjorden. Særligt husker han, hvordan de rødglødende jernslagger blev hældt direkte ud i fjorden.

- Det har jeg set mange gange. Det var stort og lysende. Næsten som når solen stod op. De kom med slaggerne i en stor dumper og tømte et helt læs af. Det var helt rødglødende, og så sydede og dampede det, når det blev smidt i vandet.

Slaggerne blev dumpet på alle tider af døgnet i fjorden, forklarer Hans Rasmussen. Og det kunne ikke kun ses fra vandsiden. Kørte man ad landevejen fra Hundested mod Frederiksværk, kunne man heller ikke undgå at se det specielle syn.

Hans oplevelser bakkes op af en rapport fra Frederiksborg Amt fra 1994, som fastslår, at man i 1989 opdagede, at stålværket fra midt i 70’erne til start og frem til 1989 dumpede anslået 64.000 tons produktionsaffald og jernslagger i fjorden og på den måde over tid udvidede grunden omkring værket.

Ifølge Lynæs-fiskeren var det ikke let at snakke om sagen dengang, for ”det var jo en stor arbejdsplads, som beskæftigede mange mennesker, så det skulle bare tysses ned ligesom så meget andet”, forklarer han.

- Ordet forurening var der ikke så mange, som brød sig om, siger han.

Den aldrende fisker er fast i blikket og bestemt i tonen, når han taler om stålværket. Og det er ikke kun beretninger om, hvad man kan se over vandet, som gør Hans Rasmussen urolig.

For ifølge ham oplever fiskerne, der lander fisk på strækningen mellem Ølsted og Lynæs i den såkaldte Frederiksværk-brænding, at fiskene har sår, som ikke heler.

Sidste sommer var det særligt ålene, som var ramt af sår ”hvor kødet helt forsvinder ind til benet”, forklarer han.

Men også ålekvabber, skaller og skrubber er enten påfaldende små, har sår eller er helt fraværende i vandet i området omkring stålværket.

- Vandmiljøet er ekstremt dårligt deroppe. Der er næsten ingen fisk tilbage. Det er helt kollapset. Ålegræsset er mere eller mindre forsvundet overalt deroppe, jo.

En ny rapport fra Region Hovedstaden peger også på, at der er grund til at bekymre sig om vandmiljøet i Roskilde Fjord.

De gamle affaldsdepoter kan nemlig vise sig at lække tungmetaller og giftstoffer som PFAS til fjordvandet. Den del vender vi tilbage til.

Ifølge Jakob Strand, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, kan det ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem fiskernes fund og en forurening af vandmiljøet.

Han har tidligere undersøgt en særlig stor forekomst af misdannede ålekvabber netop omkring Frederiksværk. Jakob Strand fortæller, at en forurening af vandmiljøet kan svække fiskenes immunforsvar, så de bliver mere modtagelige over for bakterier og vira, som eksempelvis kan give sår.

Det er endnu ikke fastlagt, om der reelt er en miljøkatastrofe under opsejling.

I 1990’erne – da Frederiksborg Amt opdagede stålværkets omfattende forurening – undersøgte man, hvordan man skulle håndtere de potentielt giftige affaldsdepoter. Beslutningen blev, at de blev forseglet med et plastdække, et beskyttelseslag af skeovnsslagge, et mulddække med græs og en såkaldt skræntfodssikring, som skulle forhindre, at fjorden med tiden kunne blotte forureningen igen.

Men det er netop frygten nu. Det viser sig nemlig, at volden ved stålvalseværket, som skal indkapsle forureningen, flere steder er eroderet.

Samtidig fastslår prøver fra affaldsdepoterne, at der findes store mængder tungmetaller og PFOS-stoffer i det forurenede materiale.

Spørgsmålet er nu, om det allerede er begyndt at sive til fjorden, og om en decideret miljøkatastrofe kan være under opsejling i Roskilde Fjord.

”Regionen har besluttet at igangsætte yderligere undersøgelser af, om forureningen spreder sig til fjorden. Hvis det er tilfældet, og der er risiko for vandmiljøet, skal det også afklares, hvordan en eventuel afværgeløsning kan se ud”, skriver Region Hovedstaden i rapporten, som der endnu ikke findes nogen afklaring på.

I Lynæs retter Hans Rasmussen på kasketten. Så sukker han let, før han løfter øjenbrynene og fastholder blikket, når han spørges, hvordan han mener, man burde gribe ind.

- Der sker bare ingenting.

- Alle de der tungmetaller og PFAS, det ophober sig jo i fødekæden. Det er ikke nedbrydeligt, og det er jo en forfærdelig tanke. Så jeg tænker også på de kommende generationer, hvis de skal slås med sådan noget der. Vi kan jo ikke være det bekendt.