22/2
Ældre, pendlere og unge slås om billigere billetter22/2
Fik tæsk med jernrør af hjemmerøvere22/2
S-borgmestre jubler og roser regeringen22/2
FOA hiver journalister i retten igen21/2
En person er død efter påkørsel af S-tog21/2
Betalingsringen er endeligt droppet21/2
Børnehaver evakueret efter telefonbombe21/2
SF tavse om droppet betalingsring21/2
Politifolk fanger automatsvindlere21/2
Betalingsringen vakler22/2
Rumæner dømt for drab på basketballspiller22/2
Basel bomber Bayern med sen scoring22/2
Mindst 49 dræbt i togulykke i Argentina22/2
Politiet mistænker mand for flere røverier22/2
Skat jager 25 banditter i habitter22/2
Estland rystet af ny russisk spionskandale22/2
Mancini: Tevez er klar om to-tre uger22/2
Thomas Bjørn er færdig i WGC efter omspil22/2
Togene kører igen over Fyn22/2
USA kritiserer Iran for atom-fiasko
Nyheder | Et flertal i Borgerrepræsentationen besluttede torsdag aften at sige nej til nyt forbrændingsanlæg på Amager.
Idéen om et nyt, kæmpestort forbrændingsanlæg med en skibakke på toppen af bygningen på Amager i København er torsdag aften blevet bremset af et flertal i Københavns Borgerrepræsentation.
Således stemte Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale imod Amagerforbrændingens ønske om en lånegaranti på knap fire milliarder kroner og udskød samtidig beslutningen om et nyt anlæg på ubestemt tid.
- Vores anke er, at vi ikke har fået det alternativ, som vi havde signaleret, vi skulle se, hvis vi skulle give en låneanmodning, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) til Ritzau.
- Det er vigtigt for mig, at Amagerforbrændingens bestyrelse finder ud af, om der er nogle reelle alternativer, der kan supplere med en ovn, der ikke nødvendigvis behøver den kapacitet, som de lægger op til i dag, fortsætter hun.
Amagerforbrændingens bestyrelses ønske lyder på et anlæg med to ovne med en kapacitet på hver 35 ton i timen og en kapacitet på 560.000 ton affald årligt, fordi det giver den bedste forretning for selskabet.
Kommunens teknik- og miljøforvaltning mener imidlertid, at så stort et anlæg binder kommunen op på forbrænding af affald i mange år frem og vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger med bedre ressourceudnyttelse.
Ayfer Baykal understreger, at Amager fortsat skal have en forbrænding, men det skal altså være en løsning, der også ser affald som en ressource, og hun vil derfor kombinere et mindre anlæg med ny teknologi med fokus på genanvendelse.
Planen har været, at det nye anlæg skulle afløse Amagerforbrændings gamle anlæg, som skal have en ny miljøgodkendelse i 2015.