22/2
Ældre, pendlere og unge slås om billigere billetter22/2
Fik tæsk med jernrør af hjemmerøvere22/2
S-borgmestre jubler og roser regeringen22/2
FOA hiver journalister i retten igen21/2
En person er død efter påkørsel af S-tog21/2
Betalingsringen er endeligt droppet21/2
Børnehaver evakueret efter telefonbombe21/2
SF tavse om droppet betalingsring21/2
Politifolk fanger automatsvindlere21/2
Betalingsringen vakler22/2
Marseille snyder Inter i sidste minut22/2
Rumæner dømt for drab på basketballspiller22/2
Basel bomber Bayern med sen scoring22/2
Mindst 49 dræbt i togulykke i Argentina22/2
Politiet mistænker mand for flere røverier22/2
Skat jager 25 banditter i habitter22/2
Estland rystet af ny russisk spionskandale22/2
Mancini: Tevez er klar om to-tre uger22/2
Thomas Bjørn er færdig i WGC efter omspil22/2
Togene kører igen over Fyn
SAMFUND
|
Nordsjællændere i en række af de mindre byer har udsigt til længere bus- og togtider, hvis de ikke har råd til at køre i bil ind over den kommende betalingsring, viser sammenligning. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
I en række af de mindre nordsjællandske byer er det i dag så besværligt at skifte den daglige biltur ind til jobbet i København ud med offentlig transport, at det tager dobbelt så lang tid at nå frem. Det viser en sammenligning, som Venstres Sophie Løhde har lavet på baggrund af tal fra Google Maps og Rejseplanen. Med udsigt til en kommende betalingsring krævede hun i går svar fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i Folketingssalen.
- For mange folk er der ikke et alternativ, og mange familier har svært ved at betale den ekstra regning, sagde Sophie Løhde med henvisning til udgiften på 11.000 kroner om året for at krydse betalingsringen dagligt.
Hun fremhævede Ganløse og Nødebo som de mest grelle eksempler med ekstra transporttid på henholdsvis 115 procent og 135 procent, hvis bilen skulle erstattes med bus og tog. Transportministeren kaldte det dog udokumenterede påstande og henviste i stedet til, at investeringerne i motorvejsnettet i hovedstadsregionen kun sparer bilisterne for halvt så meget spildtid i køer i forhold til betalingsringens effekt.
- Vi er da bevidste om, at for nogen er det ikke et alternativ at benytte den kollektive trafik. Mange vil stadig skulle bruge bil, men forhåbentlig vil det også give dem mere plads på vejene. Tid er også penge, sagde transportministeren.
Tidligere i spørgetiden havde ministeren fået lignende spørgsmål fra Dansk Folkepartis Kim Christiansen. Her forsvarede Henrik Dam Kristensen betalingsringen med henvisning til, at det ikke er forbudt at køre i bil, men at indtjeningen vil blive kanaliseret over i at forbedre den kollektive trafik.