Jan Hurtigkarl tilbereder marokkansk ande-tagine
16-09-10 13.08
Lounge
|
Lounge, Lorry+, 16. september
Vores kok Jan Hurtigkarl laver Tagine, en marokkansk inspireret ret med andelår og varme krydderier.
Ande-tagine til 2 personer:
2 andelår - berberis eller alm. andelår
8 dadler
8 abrikoser
2 løg
1 gulerod
2 dl rødvin
2 dl hønsefond eller vand
Krydderier:
1 stk stjerne anis
1 stk kanel stang
2 stk chili
3 muscat blomme
2 laurbærblade
12 hele mandler
Andelårene brunes godt i panden. Tilsæt løg og gulerødder.
Når det er godt brunet tilsættes rødvin og fond / vand samt alle krydderierne, samt dadler og abrikoser. Læg låg på og lad det koge i 1 time for alm. and og ca. 1½ time for berberis.
Ande-tagine er klar og serveres med linser eller friskdampet cous cous.
Tagine kan i øvrigt også tilberedes med lammekød - bov, skank eller kyllinglår.
Bon appetit, Jan Hurtigkarl