21/5
Microsoft løfter sløret for ny Xbox21/5
Bechams ældste søn træner med hos Queens Park Rangers21/5
Rafsanjani må ikke stille op til præsidentvalg21/5
Kessler: Jeg er fuldstændig underdog mod Froch21/5
Ajax forlænger med succestræneren Frank de Boer21/5
Esbjerg-stopper erstatter Stadsgaard på landsholdet
Bevæbnet med kniv og revolver trængte de ind i et midaldrende ægtepars hjem og udsatte de to ofre for vold.
- Manden og kvinden er nu indlagt på Rigshospitalet, hvor de får behandlet deres skader, siger vagtchef Mogens Steen Mogensen fra Nordsjællands Politi.
- Der er udøvet vold mod dem, men ikke livstruende vold. Mere specifik kan jeg ikke blive.
Politiet fik anmeldelsen omkring klokken halv fire.
Signalementet af de fire gerningsmænd er endnu meget sparsomt.
- De taler gebrokkent dansk. Mere ved vi ikke i øjeblikket, siger vagtchefen.
Manden og kvinden på 60 og 50 år lå og sov, da de voldelige røvere trængte ind i hjemmet og gennemførte det voldsomme røveri.
- Det er røverne, der retter henvendelse til ofrene så at sige. Og så udspiller det her sig altså, siger Mogens Steen Mogensen.
Hvor stort et udbytte røverne slap af sted, vil politiet ikke ud med.