Den smukke forretningskvinde Nathalie har begravet sig i arbejde siden sin mands død. Trods vennernes ihærdige indsats for at få Nathalie til at finde livsglæden frem igen, lykkes det ikke. Hendes arbejdsmæssige succes fornægter sig ikke, og chefen har da også et godt øje til hende på flere måder. Helt uventet finder Nathalie dog pludselig glæde i en anden kollega - den akavede, halvskaldede Markus. Selvom forholdet mellem dem blomstrer, er det en meget delikat situation. Hvordan opstod de følelser så pludseligt, og hvordan vil omverdenen modtage det umage par?
Du kan komme til forpremiere på den franske komedie ”La Délicatesse” onsdag den 18. juli kl. 17 i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K.
Prisen er kr. 50,- pr. billet eksklusiv biografens gebyr på kr. 5,- pr. bestilling.
Der kan reserveres billetter på vores medlemstelefon 38 38 55 30 hverdage mellem 10 og 16.